På tur i Det Kgl Teater den 14. maj 2019

unnamed 1.jpg3På tur i det Kongelige

(Hvordan ser jeg foto i stor format)

 Solen skinnede på en dejlig forårsdag tirsdag den 14. maj 2019 hvor små 50 politipensionister var sat stævne ved det Kongelige teater for at få en "rejse bag facaden".

Vi blev delt op i 2 hold der blev ført rund i det gamle hus der siden 1748 har ligget på stedet. Teateret blev ombygget flere gange og det nuværende teater er fra 1857. Turen gik bl.a. forbi balkonsalen, der indeholder fantastiske lysekroner og et spejl i hver ende af salen - så synsforvirringen virker som uendelig. Balkonnen åbner et flot blik på det pt. meget rodede Kongens Nytorv og D'angleterre.

Vi fik en lang fortælling om selve teatersalen mens vi fra balkonnen så mod scenen, kongelogen og skuespillernes loge. Imponerende og flot. Videre gik turen ned og området bag scenen en gigantisk elevator, der kunne transportere de meget lange scenetæpper op og ned på lager, garderober, der kunne klappes ud til hurtig omskiftning, såfremt man havde forskellige roller eller blot skulle have en anden hat eller andet på, og ikke mindst "bag tæppet", hvor de forskellige dekorationer stod klar til at køre ud og ind.

Turen gik også forbi skrædderne, der sidder i to afsnit - et til herretøj og et til dametøj - til flere forestillinger bliver der som oftest syet 2/3 nye kostumer og 1/3 er genbrug - alt bliver syet unnamed 1.jpg 2med store lægge - så man nem og effektivt kan lægge ud eller ind afhængig af skuespilleren. 

Over alt i huset er der et leben - skuespillere og dansere løber rundt - der trænes og øves i små rum, der sys på tøj, der forberedes kulisser, der opsættes lys, der planlægges scene og og og - på de mange små kontorer administreres, planlægges og skrives - så man fornemmede at der skete noget forskelligt over alt.

Vores tur gik også ind på selv scenen - vildt at stå der og hvor må det være hårdt med spots osv. i ansigtet at skulle koncentrere sig og måske endda bare se noget ud mod publikum - spændende oplevelse og de gigantiske tæpper der kører frem og tilbage og op og ned.

unnamedVi kom også op i de kongelige gemakker. Huset er jo gammelt - men i det kongelige opholdsrum er en royal elevator. Elevatoren blev sat ind i 1942 efter kongen var faldet af sin hest og ikke kunne gå op ad trapperne - det var ikke særligt royalt at blive båret op - så elevatoren kom i stand. I kongelogen ses også en lille sideloge med 2 stole vendende mod publikum - et levn fra "gamle dage" hvor kongens kuske mv. var med i teateret - så skulle de agere "bodyguards" under forestillingen og sidde og kigge ud på publikum om der var god ro og orden - var der ikke det skulle de hurtigst muligt få kongen ud. Kong Frederik den 9 var meget orkesterinteresseret og selv dirigent - han kom ofte når orkesteret trænede - og så sad han skjult inde i den lille sideloge, lukkede det lille vindue op og nød orkesteret samtidig med han gav små tegn til dirigenten om han dirigeren.

Tak til det kongelige for en spændende rundvisning i et stykke dansk kulturhistorie - som vi alle skyllede ned med en frokost i Nyhavn i Fyrtøjet hvorefter alle kunne gå en tur i det dejlige vejr inden næsen atter gik hjemover.

God sommer til jer alle

Udskriv