Referat fra generalforsamling kreds 8´, den 27. feb. 2017

Generalforsamling i Politipensionisterne Midt & Vestsjælland den 27. februar 2017 på Hjemmeværnsgården i Køge.

Formanden, Christa Zabel, bød velkommen til de fremmødte og gik herefter til dagsordenens punkt 1. Hun foreslog Bruno Juul som dirigent.

Han blev valgt med akklamation.

Dagsorden: 1: Valg af dirigent.

Hun foreslog Bruno Juul som dirigent. Han blev valgt med akklamation.

 Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig og beslutningsdygtig, idet formalia jfr. vedtægterne var overholdt. Han gennemgik herefter dagsordenens punkter og gjorde opmærksom på, at der var indsneget sig en fejl i punkt 7 f og g, idet det var ham der var på valg og ikke Peter Dangkel. Der var ingen indvendinger mod dette.

2: Godkendelse af fuldmagter.
3: Formandens beretning.
4: Forslag fra bestyrelsen.
5: Regnskab.
6: Fastsættelse af kontingent.
7: Valg til bestyrelsen:

  1. Formand, Christa Zabel, er villig til genvalg
    b. Næstformanden, Bjarne Lassesen, er ikke på valg
    c. Kasserer, Lene Machholdt, er ikke på valg
    d. Bestyrelsesmedlem, John Larsen, ønsker ikke genvalg
    e. Valg af suppleant, Tommy Jørgensen, er villig til genvalg
    f. Revisor, Bruno Juul, er ikke på valg
    g. 1 revisorsuppleant, Peter Dangkel, er villig til genvalg

8: Valg af delegerede til PL.s generalforsamling, jf. PL.s vedtægter.

9: Eventuelt.

Ad 1: Brono Juul valgt med akklamation.

Ad 2: Ingen fuldmagter.

Ad 3: Beretningen vedlægges. Kommentarer til beretningen: Theis Rossen mente, at de medlemmer, som foreningen ikke havde mailadresser på, havde krav på et brev vedr. indkaldelse til generalforsamlingen. Formanden oplyste, at alle medlemmer for 2 år siden var tilskrevet og bedt om at oplyse deres mailadresser. De fleste havde reageret på brevet, men andre havde man ikke hørt fra. På grund af de høje portopriser er bestyrelsen blevet enige om, at man ikke længere vil udsende breve til de medlemmer, som ikke har oplyst deres mailadresse. Formanden havde i øvrigt i år sendt en SMS til de personer, som hun havde et mobilnummer på. I øvrigt har generalforsamlingen også været annonceret på Hjemmesiden, Landsforeningens Hjemmeside samt i Politibladet. Endelig havde hun set, om der var sammenfald mellem IPA, Køges medlemsliste og foreningens, således at hun kunne få nogle mailadresser derfra. Hun mente derfor, at foreningen havde gjort alt for at medlemmerne kunne blive underrettet om generalforsamlingen. Hans Draabe tilbød, at han kunne tjekke, om nogle af de manglende mailadresser eventuelt kunne findes blandt medlemslisten i Roskildes Pensionistklub. Endvidere ønskede han oplyst, hvorfor generalforsamlingen ikke kunne afholdes i Holbæk. Formanden takkede for tilbuddet. Vedrørende generalforsamling i Holbæk så oplyste formanden, at det var et økonomisk spørgsmål, idet det er umuligt, at komme ind på politistationerne, dersom man vil have en øl til maden, hvorfor bestyrelsen har måttet ty til andre muligheder. De lokaler – bl.a Andelsbyen -, som vi har fundet i Holbæk, har været for dyre. Poul Larsen oplyste, at man på Google kan søge på personer og få oplyst adresse samt telefonnummer. Endvidere ville han gerne vide, hvordan det gik med OK 18 forhandlingerne og om der eventuelt blev strejke. Formanden takkede for forslaget om Google, men mente ikke, at man kunne få mailadresser dér. Vedr. OK forhandlingerne så kendte hun ikke forløbet i disse, men så var det jo godt, at næstformanden for hovedforeningen, Finn Baad, var til stede, idet han formentlig kunne svare på dette. Finn oplyste, at alle forhandlingerne – kommunalt, regionalt samt staten - var brudt sammen, og der ville formentlig komme en storstrejke engang i april. Beretningen blev herefter godkendt.

Ad 4: Ingen forslag.

Ad 5: Kassereren gennemgik det omdelte regnskab. Ove Roesgarth spurgte om, hvor man i regnskabet fandt deltagerenes indbetalinger vedrørende turen til Søfartsmuseet. Kassereren oplyste, at beløbene ikke var anført i regnskabet, men de samlede indbetalinger var fratrukket de samlede udgifter til arrangementet. Underskuddet er herefter anført som en udgift i regnskabet. Regnskabet blev herefter godkendt.

Ad 6: Uændret 0 kroner.

Ad 7: Alle valg var genvalg – dog med undtagelse af John Larsen, som blev erstattet af Carl Emil Nielsen.

Ad 8: Forsamlingen godkendte, at bestyrelsen udpeger de delegerede.

Ad 9: Intet til punktet. Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen.

Ref. Bjarne Lassesen.

Hvordan henter jeg referater

Referaterne er i det format der hedder pdf. Det kræver Adobe Reader.
Den er for det meste standard, men har du den ikke kan den hentes her

Til højre klik på det ønskede, eks. "Generalforsamlingsmøder".
Klik derefter på det ønskede referat, der så hentes.

Filen skal evt. gemmes på din pc, vælg et sted du vil have den liggende. Find den der, og klik på den for at åbne den.

SE KREDSENE PÅ KORT

SE KREDSENE PÅ KORT

Se Danmarks kort med kredsinddelinger, og med kredsnummer.
Vælg info og få mere information om kredsene.
Se hurtig klik for oplysninger om kredsbestyrelsen

Find det her...

NYT FRA KREDSENE

NYT FRA KREDSENE

Se det seneste nyt fra alle kredsene.
Vælg din kreds, eller vælg en anden kreds nyhedsindslag

 

Find det her...