Referat fra bestyrelsesmøde kreds 3, den 4. marts 2026
Herning, den 4. marts 2026 Referat fra bestyrelsesmøde i kreds 3 (MVJYL) onsdag den 4. MAR 2026 kl. 10 på Gudenåvej 48, 7400 Herning.
Dagsorden
1. Velkomst, godkendelse af dagsorden og konstituering
Formanden bød velkommen til mødet.
Dagsorden blev godkendt.
Bestyrelsen konstituerede sig som følger:
Jørgen Fisker: Formand (valgt på generalforsamling)
Bjarne Andersen: Kasserer
Egon Horsager Nielsen: Næstformand
2. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 7. JAN 2026.
Samt referat fra generalforsamlingen 17.02.26.
Referaterne godkendt uden bemærkninger.
3. Økonomi.
Bjarne redegjorde for den økonomisk status. Vi har i år modtaget 9400 kr. i tilskud fra PL. Generalforsamlingen havde kostet 6300 kr. Dertil kommer omkostninger til kørsel.
Omkostningerne bliver trinvis reguleret nedad hvilket i 2026 vil reducere underskuddet. Mulighederne for regulering af tilskuddet med fra landsforeningen følges.
Foreningens handlemuligheder i 2026 vil være begrænsede.
Det er hensigten at afholde det årlige møde med seniorklubberne.
Medlemstallet er 189, hvilket er en lille fremgang.
4. Evaluering generalforsamling.
Deltagelsen var absolut tilfredsstillende. Der havde efter bestyrelsens opfattelse været stor interesse og en god debat.
Rammer og logistik: Det gav en del udfordringer, at vi selv skulle stå for logistikken og den efterfølgende oprydning. Selve rammerne på Politigården i Silkeborg var helt tilfredsstillende.
5. Nyt fra Landsforeningen.
Status på OK26: Valget bevirker at en række af de underliggende aftaler/godkendelser vil blive forsinket og dermed også udmøntningen af aftalen.
HB-møde d. 10. MAR 2026: Overenskomsten har på ingen måde løst de problemer, vi havde rejst.
Det er opfattelsen, at CO10 har bakket op om vore krav hele vejen.
Det giver anledning til fornyede overvejelser om det videre forløb i aftale perioden og frem mod næste OK.
Tilslutning til Faglige Seniorer forventes at blive vedtaget.
Der ligger et forslag om regulering af bestyrelses honorarer og en generel drøftelse af landsforeningens økonomi.
PL generalforsamling d. 14. APR 2026 i Odense: Der er udsendt indkaldelse til mødet.
Kassereren er forhindret i at deltage i mødet. Bestyrelsen finder en suppleant.
6. Eventuelt.
Intet af bemærke
7. Næste møde:
Formanden indkalder til virtuelt møde efter sommerferien.
Egon Horsager Nielsen
Referent
