Referat fra generalforsamling 19. feb 2026 kreds 7

Sydsjælland og Lolland-Falster Nyråd 19. februar 2026 Referat fra Kredsgeneralforsamling 
Kredsgeneralforsamling Torsdag 19. februar 2026 kl. 14.00 Politigården, Parkvej 50, 4700 Næstved

Inden geneneralforsamlingen er der indlæg ved Anders Kofoed, formand for Sydsjællands og Lolland Falsters Politiforening.

 Endelig dagsorden

1. Valg af dirigent.
2. Godkendelse af fuldmagter. Hvert medlem kan kun møde med én fuldmagt
3. Formandens beretning.
a. Meddelelser fra lokalforeningerne
4. Indkomne forslag. Der er ikke indkommet forslag til behandling
5. Kassererens beretning.
6. Drøftelse af kollektivt medlemskab af foreningen Faglige Seniorer.
7. Valg:
a. Valg af formand: Arne Holdensen villig til genvalg
b. Valg af revisor. Knud Mathiesen på valg
c. Valg af revisorsuppleant. Bjarne Simonsen på valg.
d. Valg af 5 delegerede inkl. kredsformanden til ”Politipensionisternes generalforsamling” 14. april 2026 i Odense.

8. Eventuelt.

 Arne Holdensen, kredsformand
Bestyrelsen består i øvrigt af: Mogens Larsen – næstformand, Jørgen Brædder – kasserer, Hilmer Ringer - sekretær, Bonnie Ludvigsen og Peter Møller Sørensen

Inden generalforsamlingen gik i gang, fik Anders Kofoed fra Politiforbundet Sydsjælland – Lolland-Falster ordet, fordi han skulle til et møde kort efter.
Han omtalte Politiforliget fra 2026.
Fritvalgsordning hvor personer over 62 år kan vælge 2 fridage og dem under 1 dag.
Børns sygedage.
Flerårsaftalen, hvorefter politistyrken i 2030 skulle være på 15.000. Det nås ikke.
Bøtø-sagen og ikke mindst Emile Meng sagen giver stadig efterdønninger i politikredsen.
I øvrigt kom han rundt i mange kroge i politikredsen.

Generalforsamlingen blev herefter indledt kl. 1430.

Der var mødt 12 deltagere til generalforsamlingen.

Ad 1
Per Thomsen valgt som dirigent

Ad 2
Ingen fuldmagter indleveret.

Ad 3
Sydsjælland og Lolland-Falster
Nyråd 19. februar 2026 

Beretning vedr. 2025

På landsplan ser vi en stærkere ældrepolitisk profilering med et ønske om øget ”fagligt engagement”. Det har afspejlet sig i hovedbestyrelsens arbejde.

Her i Kreds 7 har bestyrelsen været mest fokuseret på det lokale arbejde, som jo udspiller sig i de 5 lokalforeninger, hvor det hovedsageligt er de sociale aktiviteter og kammeratligt samvær, som er i højsædet.

Desværre har vores kredsforening igen måttet tage afsked med 3 medlemmer som, er afgået ved døden i årets løb. Det drejer sig om:

Bjarne Pouelsen - Slagelse
Poul Johannes Andersen - Slagelse
Per Holmboe - Lolland

Jeg vil gerne bede jer om at rejse jer i stilhed at mindes dem.
ÆRET VÆRE DERES MINDE.

Medlemssituationen i øvrigt
I 2025 har vi modtaget 4 nye. Velkommen til jer.
Desværre har det ikke været nok tiI, at undgå en medlemsnedgang. Af medlemsoversigten fra Landsforeningen ser jeg, at vi ved udgangen af 2025 har i alt 195 medlemmer mod 198 sidste år.
2 har meldt sig ud og heldigvis er ingen blevet meldt ud.

På landsplan er der i alt 2318 medlemmer – en tilbagegang fra 2364 på i alt 61 medlemmer. Til sammenligning mistede vi i 2024 61 medlemmer.

Jeg er ked af nedgangen, men der ser heldigvis ud til at nedgangen er faldende. Helst havde vi jo gerne set en fremgang, da der jo stadig kommer nye pensionister til. Tilsyneladende har det ikke haft nogen virkning, at Landsforeningens vedtægter i 2024 blev ændret til at man kan blive medlem i en alder af 63 år uanset pensionering eller ej.

Vores medlemstal medfører, at vi fortsat kun har 5 delegere til Landsforeningens generalforsamling mod 6 de tidligere år. Grænsen til de 6 delegerede er på 200 medlemmer.

Politipensionisternes Landsforening generalforsamling den 10. april 2025.
Kredsen var repræsenteret ved Hilmer Ringer, Peter Møller Sørensen, Mogens Larsen, Jørgen Brædder, som blev valgt på sidste års kredsgeneralforsamling. Mødet fandt igen sted i Odense.

I sin beretning kom landsformanden ind på samarbejdet med Politiforbundet og de fortsatte problemer for vore medlemmers status som fordelskunder i Lån&Spar, hvor en henvendelse til bestyrelsen ikke havde givet nogen afklaring.
Han kom også ind på en begyndende kontakt til organisationen Faglige Seniorer, som er en paraplyorganisation for fagbevægelsens seniormedlemmer med over 250.000 medlemmer og med 600 seniorklubber fordelt over hele landet.
Vi skal til næste generalforsamling i april tage stilling til en kollektiv indmeldelse i Faglige Seniorer. Der var stor positiv tilkendegivelse fra generalforsamlingens fremmødte.
Vi skal drøfte spørgsmålet senere på et selvstændigt punkt på dagsordenen.

OK 26
I efteråret 24 startede landsforeningens sonderinger frem mod OK 26, da OK 24 kun var toårig. Der blev nedsat et internt OK 26 udvalg, som gennem Sammenslutningen af senior-og pensionistforeninger har været kontakt til bl.a. AC/DJØF seniorer og Faglige Seniorer, Stats og Kommunaltansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Offentlig Ansattes Organisationer (OAO) for evt. at få et fælles fodslag og dermed bedre lydhørhed hos modparten.
Ønskerne til krav ved forhandlingerne til i samarbejde med Sammenslutningen og CO10:
1)procentregulering af pensioner og efterindtægt, fastsættes til den del af hele OK-rammen, som anvendes til egentlige lønformål.
2) bekendtgørelsen om regulering af tjenestemandspensioner ændres i overensstemmelse med ordlyden i nr. 1. Krav nr.
3) ekstraordinær regulering af pensionerne på 2,39 % (efterslæb).
Det var rigtigt godt på papiret, men den netop indgåede 3 årige overenskomst pr. 11. februar 2026, viste, at man IKKE har medtaget vores krav.
Det er en skuffelse, som vi er vant til, men vi løber hele tiden bagud og vores pension bliver udhulet.
Lidt hjælper det, at staten har lovet en fødevarecheck på 2.500 kr. Men det er kun en eegangsudbetaling, som i øvrigt deles ud til alle pensionister og lavtlønnede med børn.

Der har fra landsformand Mogens Windings side være ydet en stor indsats hen over de sidste år om at få vores krav med, men på trods af opbakningen centralt fra CO10, så ser det ud til at opbakningen forsvinder i forhandlingslokalerne.
Det er stadig tvingende nødvendigt, at der sker noget på området, hvis vi pensionister skal følge med løn og prisudviklingen, og hvis vi skal kunne hamle op med de skattelettelser og andre arbejdsmarkeds-forbedringer, der bliver udmøntet her i 2026.
Resultatet skal drøftes i Sammenslutningen på et snarligt møde, og vi skal også drøfte det på det kommende Hovedbestyrelsesmøde.

Overenskomsten medførte i øvrigt en samlet lønstigning på 6,37% fordelt over de 3 år. Det er beregnet til en reallønsstigning på 1,97 %. Dertil en række gode forbedringer for de aktive og børnefamilier med mere betalt barsel, børnesygedage, fritvalgsordning med hensyn til pensionsdel.
I alt er der afsat 8,7 % i den økonomiske ramme. De resterende beløb udgør diverse puljer

Fritvalgsordning
Lidt kan vores kommende pensionistkolleger glæde sig over i forhold til den nye overenskomst
For ansatte mellem 41 og 61 år indbetales der årligt én dag på en fritvalgskonto, og for ansatte over 62 år er det to dage. Disse dage kan konverteres til løn eller pension, hvis man ønsker det. Ansatte under 41 år har blandt andet mulighed for at lægge for eksempel deres sjette ferieuge i fritvalgskontoen og dermed få den udbetalt som løn eller lægge den oven i pensionsopsparingen. Træder i kraft 1. januar 2028.

Samarbejdet med Politiforbundet
Her er status den samme som tidligere år:
Ingen medvirken på Senkarriere-kurserne. Ingen automatisk overførsel af medlemsoplysninger ved pensionering eller etablering af en samtykke-ordning vedr. kontaktdata.
Landsformand Mogens Winding deltog på Politiforbundets kongres. Han omtalte naturligvis samarbejdet men også, at der er stort behov for, at vi fælles arbejder for at udbrede kendskabet til tjenestemandsansættelsen og især til tjenestemandspensionen.
På kongressen havde Mogens Winding haft flere givtige og nyttige kontakter herunder en snak med formanden for CO10, og med folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti, Mette Thiesen om vores krav til OK26.
Mogens Winding blev også kontaktet af formanden for politiet på Færøerne, der oplyste, at tjenestemandspensionister deroppe var meget engagerede, og måske kunne være interesseret i medlemskab hos os.
Så måske er der basis for at danne en Nordatlandisk kreds.

Lokalt samarbejde med Politiforeningen
Vi har et stort naturligt ønske om et godt samarbejde med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening. Ikke mindst når det drejer sig om medlemmernes interesser og selvfølgelig også om at få rekrutteret medlemmer til Politipensionisterne.
Vi har i året 2025 heller nået at ikke afholde et fælles møde, men heldigvis deltog Anders Kofoed ved vores sidste generalforsamling og deltager også i dag som gæst.
Herfra ser vi frem til invitation til deltagelse i Politiforeningens generalforsamling og da også gerne mødes med de nye pensionister, så vi på direkte hånd kan invitere til medlemskab af Politipensionisternes Landsforening og vores lokale klubber.

Hovedbestyrelsesmøder
I årets løb har der været afholdt 2 hovedbestyrelsesmøder.
Forårsmøde i marts havde fokus på og generalforsamlingen.
På efterårsmødet drøftede vi OK 26 og de krav, der er nævnt og medlemskab af Faglige Seniorer.
Faglige Seniorer
Hovedbestyrelsen var enige om at anbefale en kollektiv indmeldelse i Faglige Seniorer. Økonomisk har det stort set ingen virkning, da det årlige kontingent udgør hele 5 kr. pr. år pr medlem.
Landsformanden oplyste, at det er hensigten, at Politipensionisterne ved et medlemskab vil rejse sagen om regulering af tjenestemandspension sammen med de 5 ældrepolitiske mærkesager, som Faglige Seniorer arbejder med i dag. Det er bl.a. en retfærdig regulering af Folkepensionen samt et stop for modregning i Folkepensionen.
Uanset medlemskab anbefales det at tilmelde sig nyhedsbrevet med Brian og Susanne. Det er muligt allerede i dag, uanset om man er medlem af Faglige Seniorer.
Vi kommer nærmere ind på spørgsmålet under det særlige dagsordenspunkt.
Kredsbestyrelsesmøder
Kredsbestyrelsen har holdt 3 møder i årets løb. Møderne holdes på skrift og vores hovedtema er koordinering af aktiviteterne i lokalforeningerne.
Møderne holder vi på skift hjemme hos bestyrelsesmedlemmerne.

Aktiviteter i lokalforeningerne
Det meste af kredsens aktiviteter foregår i lokalforeningerne. Vi har stadig 5 lokale klubber baseret på de gamle stationer i Slagelse, Næstved, Vordingborg, Nykøbing F og Nakskov
Dog er det kun Næstved og Slagelse, som har den tilknytning, at de kan mødes på politigården.

Lokalforeningerne har lover at de kort præsenterer, hvad de går og pusler med til inspiration for os alle.

Jeg vil gerne rose det store arbejde de lokale bestyrelser lægger i at få samlet medlemmerne til gode og interessante og traditionelle møder. Det styrker sammenholdet blandt os medlemmer.

Hjemmesiden og nyhedsbrev
Her skal jeg igen anbefale, at man af og til kigger på Landsforeningens hjemmeside og tilmelde sig nyhedsbrevene, som kommer, når der bliver lagt emner ind.
På hjemmesiden er der også link til bl.a. Sammenslutningens hjemmeside.

 Økonomi
Kassereren får om et øjeblik ordet til aflæggelse af regnskabet, men vi har generelt en sparsom økonomi i kredsforeningen. Dog har vi fastholdt, at den største del af kredstilskuddet skal gå til medlemmerne i lokalforeningerne. Bestyrelsen har besluttet at der også i år overføres 35 kr. pr. Landsforenings-medlem til lokalforeningerne.

Bestyrelsens sammensætning
Der er ikke sket ændringer i bestyrelsens sammensætning i årets løb.
Bestyrelsen består af Mogens Larsen – Nykøbing F. næstformand, Peter Møller Sørensen – Slagelse, Bonnie Ludvigsen – Næstved, Hilmer Ringer – Vordingborg og sekretær, og kasserer Jørgen Brædder – Lolland.

Jeg slutter beretningen med at takke bestyrelsen for et godt og givende samarbejde i årets løb.

Arne Holdensen, kredsformand.

Formandens beretning gav ikke anledning til kritiske bemærkninger.

Ad 3 a
Peter Sørensen fortalte om foredrag om Blekingegadebanden i marts og tur til Femern senere på året.

Bonnie Ludvigsen fortalte om generalforsamling den 10.02.26.
Næste er et besøg hos Ragnarock i Roskilde og så planlægges en tur på Maribosøerne.

Hilmer fortalte kort om generalforsamling i går, hvor han blev genvalgt som formand.

Kurt Andersen fortale om Nyk. F.
Mogens Larsen går af som formand efter hustruens død.
De skal have generalforsamling i morgen og regner med at John Hansen bliver ny formand.

Jørgen Brædder har 48 medlemmer.
De har normalt 4 arrangementer om året.
Generalforsamling i marts i Dannemare Forsamlingshus.

Ad 4
Ingen indkomne forslag

Ad 5
Kasserers beretning.
Jørgen Brædder gennemgik regnskabet, der viste indtægter på kr. 9.916,99 og udgifter på kr. 8.094,06, hvilket gav et overskud på kr. 1.822,93.
Bankbeholdning på kr. 6.231,79.

Ad 6 

Faglige Seniorer.

Faglige Seniorer er stiftet i 1980 som hovedorganisation for efterlønnere og pensionister fra i alt 24 faglige organisationer – herunder enkelte tjenestemandsorganisationer. Der er en hovedbestyrelse, hvor alle organisationer med over 500 medlemmer har hver 1 repræsentant. Der er også en lokalforeningsstruktur.
Ældrepolitiske mærkesager
1. Seniorarbejdslivet skal højere på dagsordenen.
2. Retfærdig regulering af folkepensionen
3. Ældrelov skal sikre faglighed og service i ældreplejen.
4. Stop for modregning i folkepension.
5. National aftale om fremtidens pension.
PL´s aftryk, hvis vi melder os ind.
Formanden oplyste på forespørgsel, at det er hensigten, at Politipensionisterne ved et medlemskab vil rejse sagen om regulering af tjenestemandspension sammen med de 5 ældrepolitiske mærkesager, som Faglige Seniorer arbejder med i dag.
Hovedbestyrelsen drøftede indstillingsnotatet og besluttede, at anbefale notat og et medlemskab af Faglige Seniorer. Notatet kan drøftes i vore medlemskredse, hvorefter hovedbestyrelsen på næste møde ( 10. marts 2026) evaluerer situationen og beslutter om et medlemskab skal sættes på dagsordenen på generalforsamlingen i april 2026.
Nyhedsbrevet med Brian og Susanne. Det er muligt allerede i dag, uanset om man er medlem af Faglige Seniorer.
Praktik
Ved vedtagelse overføres medlemmernes data kollektivt fra PL til Faglige Seniorer. Der er allerede en aftale efter databeskyttelsesforordningen mellem organisationerne med ansvarsfordelingen mellem dataansvarlige – PL og databehandler Faglige Senioer.
Det er undersøgt, at der IKKE kræves individuelt samtykke ved den kollektive indmeldelse. Men det enkelte medlem kan altid trække sit medlemskab tilbage.
Overførsel af data
Navn, Adresse, CPR-nr., mailadresse, tlfnr., landekode og fagforenings tilhørsforhold.
Tidspunkt
Tidligst efter landsforeningens generalforsamling 14. april.
Kontingent Kontingentet betales kollektivt med 5 kr. pr. år pr. medlem

Faglige Seniorer lokalt:
⦁ 3F Sydsjælland
⦁ Bupl
FOA Sydsjælland Syd Seniorklubben
HK Sjælland Seniorklubben Vordingborg
Lærerkredsen Faxe-Vordingborg - Seniorer
Metal Storstrøm Seniorklubben
Seniorsygeplejersker Storstrømmen
TL Seniorklub Ringsted – Teknisk landsforbund
Uddannelsesforbundet DTL Øst – lærere tekniske skoler
Uddannelsesforbundet HL
Uddannelsesforbundet LVU Øst

Ad 7
Valg a. Arne Holdensen genvalgt som formand
b. Knud Mathiesen genvalgt som revisor
c. Bjarne Simonsen genvalgt som revisorsuppleant
d. Deltagere ved Landsforeningens generalforsamling i Odense den 14.04.26:
Arne Holdensen, Jørgen Brædder, Peter Møller Sørensen. Deltagere fra Næstved og Nyk. F
endnu ikke fastlagt.

Ad 8
Ingen bemærkninger til eventuelt.

Formand Arne Holdensen afsluttede generalforsamlingen kl. 1545.

 Hilmer Ringer
referent

Hvordan henter jeg referater

Referaterne er i det format der hedder pdf. Det kræver Adobe Reader.
Den er for det meste standard, men har du den ikke kan den hentes her

Til venstre klik på det ønskede, eks. "Generalforsamlingsmøder".
Klik derefter på det ønskede referat, der så hentes.

Filen skal evt. gemmes på din pc, vælg et sted du vil have den liggende. Find den der, og klik på den for at åbne den.