Arrangement kreds 7 den 12.maj 2026
POLITIPENSIONISTERNE NÆSTVED
VIKINGER
Omkring år 1000 sejlede vikingerne langs Europas kyster, ad floder og over åbent hav i hele det nordatlantiske område. Med deres hærgen og handel blev de skandinaviske lande skabt, og den vigtigste brik i det spil var deres skibe. Uden skibe, ingen vikingetid.
Velkommen til Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Tirsdag den 12. maj 2026 kl. 11:15 byder vores lokalforening på en privat rundvisning med historien om de fem Vikingeskibe og deres betydning for vikingernes samfund, om krig og togter, rejser og handel. Efterfølgende er der mulighed for frokost i café Knarr, som er på stedet.
Måske får vi ryddet lidt op i vores forståelse af vikinger og vikingetiden. Myten om den store, stærke og lyshårede mand fra det høje nord er måske ikke helt rigtig. Rane Villerslev og hans forskere har godtgjort, at mange vikinger var mørkhårede og havde sydlandske gener! Og vikingetiden er slet ikke en periode som stenalder, jernalder osv., men et begreb opfundet af en dansk forfatter! Det rokker jo virkelig noget ved vores børnelærdom, så kom og hør og se med.
Museet har adressen Vindeboder 12, 4000 Roskilde, og i receptionen betaler du selv din entrebillet, som er kr. 155,- pr. person.
Efter rundvisningen, som varer en time, er der reserveret bord i café Knarr, som er på stedet. Menukortet kan du finde nedenfor. Vil du med, skal du tilmelde dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest den 5/5 2026 og samtidig oplyse om du vil spise med, og hvad du kunne tænke dig at spise. Derefter gør jeg en samlet bestilling, som stedet kræver. Menu:

For mad og drikke betaler du i cafeen i forbindelse med frokosten.
Vi glæder os til at se jer til en god og lærerig dag i Roskilde.
De bedste hilsner
Bonnie, Troels & Finn
